Dramatisk kunst
Kunstnere som Oscar Schlemmer, Rudolf Laban og Adolphe Appia, står som strålende repræsentanter for 1900 tallets søgen efter nye veje på teaterkunstens område. Knap så kendt, men ikke mindre nyskabende, står Rudolf Steiners impulser for en ny teaterkunst. Steiner, som selv er en kender af tidens kunststrømninger, redaktør af ”Magazin für Literatur”, teateranmelder, selv digter og dramatiker, skaber og udvikler på samme tidspunkt sine tanker om et nutidigt teater. Rudolf Steiner vælger sit udgangspunkt i sproget, i udformningen af digtningen - som hørbar kunst - og udvikler i første omgang en ny talekunst: ”Sprachgestaltung” (sprogformning).
Sprogformning er beherskelse af sprogkunstens elementer. Digtningens æstetiske midler: vokalerklange, konsonantformer, rytmer, rim, dynamik, musikalitet og skuespillerens stemme, kunstneriske fantasi m.m. skal udforskes og dyrkes, for endelig at fremtræde i deres givne form i samspil med indholdet. I den dramatiske kunst, hvor digtningen ikke kun er hørbar, men også synlig i gebærder, mimik, kropsbevægelser m.m. udvikler Steiner grundlaget for en hel ny teaterskole. Han vil væk fra naturalismen frem mod et nyt, tidssvarende stildrama. Kunstens indhold skal fremtræde i kunstnerisk, sansbar form, ikke blot intellektuelt forståeligt.
”Kunsten er en åbenbaring af skjulte naturlove, som uden dennes synliggørelse, for evigt ville være forblevet usynlige for os."
Goethe – Sprüche in Prosa.
Steiner formidler i store træk sine ideer om et nyt stilideal i kurser og foredrag for skuespillere. Han udvikler et øvelsesmateriale til en ny recitations- og scenekunst gennem et stort antal taleøvelser. Han arbejder med alle de udtryksmidler, som en moderne skuespiller benytter sig af. De overordnede stil- og fortolkningsspørgsmål, instruktion, lyssætning, kostumer, m.m alt sammen materiale til en hel ny opfattelse og udøvelse af den dramatiske kunst berøres også.
Efter Steiners død blev sprogformning og dramatisk kunst viderudviklet af Marie Steiner. Skuespillerne ved Goetheanumscenen turnérede i Europa med et 30 personer stort talekor, som var genstand for stor opmærksomhed. Goethes ”Faust”, i uforkortet udgave, spilles stadig regelmæssigt på Goetheanumscenen sammen med et repertoire med klassiske og nyere værker. Naturligvis er Steiners egne mysteriedramaer også at finde på Goetheanumscenens repertoire.